Nogle gange går tingene bare ikke helt som jeg gerne ville have dem til. Min drøm om en øko have som væltede rundt med gule tomater, apple agurker og store røde peberfrugter - ja den blev ved drømmen. Jeg har høstet fortvivlende små mængder. Næste år tror jeg at jeg vil holde mig til nogle mere almindelige sorter, og håbe at vejrguderne er mere med mig til den tid.
Jobbet kræver brede skuldre i disse dage, der har været rigtig travlt og ved siden af det skal jeg rumme store følelser, frustrationer og vrede fra pårørende som åbenbart føler sig berettiget til at svine mig til i systemets navn. Jeg ved, at jeg blot er deres container, men nogle dage har jeg svært ved at ryste det af mig igen. Min indre Florence Nightingale fortæller mig at jeg har fejlet, når det bedste alligevel ikke var godt nok.
Heldigvis ved mine børn tit, hvornår deres mor har brug for lidt ekstra hengivenhed og et smil på trappen og " jeg elsker min moar" kan gøre det op for selv den skøreste dag.
Jeg høster de små børns smil...
